Cupping, Guasha, Akupressur og Shiatsu-massage
Cupping (拔罐, báguàn) er en behandlingsmetode, hvor der skabes et vakuum i bambus, glas eller silikonekopper, traditionelt med ild/varme, men idag bruges også en pumpe. Kopperne placeres strategisk i forhold til den virkning vi ønsker. Virkningen kan være styrket cirkulation (af Qi, blod og kropsvæsker) i et område, som er fyldt med spændinger, skadet, overbelastet eller af anden grund præget af smerter. Eller i kosmetisk akupunktur, hvor mindre silikonekopper bruges til at massere ansigt og hals, hvorved man opnår vitaliseret hud og væv med øget blod og væskegennemstrømning.
Guasha (刮痧, guāshā) betyder at skrabe sygdom/sand. Der er tale om en massage, hvor man bruger den bløde, glatte kant fra en gentand, f.eks. en glatslebet sten til at skrabe med varierende tryk henover et hudareal/område. Ved behandlingen kan der opstå små sandlignende mærker i hudens overflade, de er helt ufarlige og forsvinder inden længe.
Akupressur er bearbejdning af akupunkturpunkter med tommelfinger/ andre fingre/ hele hånden.
I nogle tilfælde inddrages elementer fra Shiatsu-massage, herunder stræk og tryk på meridianbanerne.